Om BilkaBussen
Danske Indkøbsrejser er en virksomhed der har specialiseret sig i at være bindeled imellem borgere i Udkantsdanmark og Bilkas spændende Hypermarkeder.
Der er områder af Danmark hvor afstanden er så stor til nærmeste Bilka, at det er for dyrt og for besværligt at transportere sig derhen. Vi hos Danske Indkøbsrejser har den filosofi, at alle danskere skal have mulighed for at handle i Bilka og få del i alle de gode tilbud. Derfor har vi i samarbejde med Bilka etableret konceptet ”BilkaBussen”.
Fra udvalgte områder i Danmark vil der de kommende måneder blive mulighed for at købe en prisbillig billet til Danmarks bedste Indkøbsoplevelse. Fra kun 19 kr. tur/retur vil vores kunder blive transporteret ind til nærmeste Bilka og få mulighed for at handle i 2 timer inden bussen går retur igen.
Vores dygtige chauffører og kundeassistenter vil altid sørge for, at du får en behagelig rejse. Den gode stemning skabes i samarbejde med vores annoncører. Der vil lejlighedsvis være sælgere eller demonstratører til stede i bussen. Disse vil præsentere deres spændende produkter. Naturligvis er der ingen købspligt, men det er en lejlighed for dig til, at stifte bekendtskab med produkterne inden du træder ind i Bilka.
Hvis du er gangbesværet eller på anden måde handicappet, vil der være mulighed for, gratis, at få indkøbshjælp af vores søde kundeassistenter. Kundeassistenten vil være behjælpelig med indkøbene så du får en god Indkøbsoplevelse i Bilka. Muligheden for indkøbshjælp foregår efter ”først til mølle”-princippet og skal bestilles i bussen hos kundeassistenten.
I prisen vil der altid være en gratis flaske kildevand på ud- og hjemtur.
Vores fokus er altid at give vores passagerer en indkøbsoplevelse der kvalitetsmæssigt er helt i top. Dette mål nås i et tæt samarbejde mellem Bilka, Danske Indkøbsrejser og vores annoncører. Vores ønske er, i dialog med vores passagerer, at udvikle og optimere Indkøbsoplevelsen og gøre konceptet til en integreret del af Udkantsdanmark.
Vi glæder os til at dig i Bilka-bussen.